Selvom det er vældig sødt af din Internetudbyder at give dig en gratis mailadresse. Men det er ikke bare for at være sød ved dig, at du har sådan en. Du burde komme af med den adresse, hellere i dag end i morgen! Her er hvorfor.
En e-mailadresse består stort set af to dele: navnet på mailboksen og navnet på domænet. Disse to dele adskilles af et snabel-a. Til domænet er der koblet en (eller flere) mailserver(e), som tager imod alle mails for det domæne, og den fordeler mails over de forskellige mailbokse, ligesom et postbud har post til flere husstande med på sin rute, og putter dine breve i din postkasse.
Det er ikke helt gratis at holde en mailserver kørende. Her er det ikke kun strøm og selve apparatet der koster noget, men også vedligeholdelse, sikkerheden og generel drift. Alligevel tilbyder internetudbydere som Stofa, Norlys, YouSee, og en hel del andre, mindre selskaber, deres kunder helt ganske gratis en mailadresse. Men alligevel er den ikke gratis.
Man kan naturligvis argumentere for at en del af det beløb, du betaler for at have adgang til Internet, bruges til at dække udgifterne til en mailserver. Det er der udbyderne får deres penge fra, og i sidste ende dækker det deres udgifterne. Men du kan ikke få rabat, hvis du ikke vil have deres gratis mailadresse. Værre endnu er, at de oftest gør det til en selvfølge, at du nok vil have en mailadresse der ender på “stofanet.dk”, “bbsyd.dk”, “mail.dk” eller lignende.
Men der er et par ting du skal huske, når du tager imod en mailadresse af din udbyder:
- Din udbyder har brugsretten til domænet, din adresse ligger på
- Din udbyder bestemmer over hvad serveren kan
- Du er ikke din udbyders eneste kunde
Din udbyder har brugsretten til domænet, din adresse ligger på
Lad os tage et hypotetisk eksempel, for ikke at udstille en bestemt udbyder som bøhmand. Lad os sige at jeg er din udbyder:
[OBS] Jeg tilbyder ingen mailadresser til folk – nedenstående er derfor IKKE muligt i virkeligheden
Jeg sørger for at du har fysisk adgang til Internettet. Jeg har givet dig et modem, fiberboks eller hvad du nu vil kalde det. Og din computer, telefon eller tablet er forbundet til den. Nu giver jeg dig lov til at vælge en mailadresse der ender på @computernoerden.dk, såfremt den ikke allerede er i brug. Du vælger at bruge mailadressen [email protected] og jeg siger: “fint, den får du”. Du tager din mailadresse i brug og registrerer dig som bruger på Facebook, du køber et abonnement hos Jyllands Posten, du opretter adgang til e-Boks, og du bliver Netflix-abonnent. Du begynder også flittigt at skrive til venner og familie, og ovenikøbet bliver du formand for den lokale frimærkesamlerforening. Overalt giver du din mailadresse som kontantpunkt.
Men så en dag får du et tilbud fra YouSee, eller Stofa, som du simpelthen ikke kan sige “nej” til. Og du opsiger dit Internetabonnement hos mig. Jeg er nu ikke længere din leverandør, du er ikke længere min kunde. Med andre ord: jeg tjener ikke længere penge på dig. Men min mailserver koster mig penge. Hver eneste dag. Jeg har dog ingen incitament til at opretholde din mailadresse, [email protected], hvis jeg ikke får penge af dig.
Men du kan ikke bare tage din mailadresse med til din nye udbyder. For de har ikke brugsretten til det domæne, din mailadresse ligger på: den ret har jeg. Medmindre din nye udbyder overtager domænet – men det går ikke, da jeg bruger domænet bl.a. til min egen mail men også til min hjemmeside.
Så du har nu tre muligheder:
- Droppe din nuværende mailadresse, og få et nyt
- Lad være med at skifte udbyder
- Høre om du kan få en såkaldte “mail only”-abonnement, hvor du betaler mig for at beholde din mailadresse.
Det sidste har YouSee gjort: hvis du skifter væk fra YouSee, men vil beholde din mailadresse, så kan du nedgradere dit abonnement, og betale et fast beløb om måneden, som giver dig retten til at beholde din mailadresse. Stofa har valgt at slette din mailboks og dermed adressen og indholdet af selve mailboksen den dag, du ikke længere er kunde. Der kan du ikke betale dig fra det og beholde din mailadresse. Hvis du vælger at beholde din mailadresse, så bliver du stavnsbundet til din udbyder.
Du er stavnsbundet til din udbyder
Jeg husker at jeg fik mit første Internetabonnement i 1994: adgang til Internet var lige blevet muligt, og jeg var næsten færdig med skolen. Min viden om Internet var ret begrænset, fordi det meste var baseret på teori, og selve Internettet var stadigvæk meget uudforsket. Min Internetudbyder hed Planet Internet – en lille hollandsk virksomhed som endnu advarede mod farerne der fulgte med Internettet, inden man oprettede sig. Da jeg oprettede abonnementet (ved at ringe til dem – der var jo ingen tilmeldingsformularer på nettet eftersom jeg ikke endnu havde adgang til Internettet), spurgte damen, jeg talte med, hvad min e-mailadresse skulle hedde.
I den tid var jeg rimelig glad for en tegnefilmserie, målrettet teenagere: Beavis and Butt-head. Så jeg valgte at min e-mailadresse skulle være . Jo mere jeg brugte Internettet, og jo mere virksomheder begyndte at registrere deres kunders mailadresser, desto mere var jeg låst til . Og da jeg en dag overvejede om at skifte udbyder, fik jeg at vide, at jeg ikke kunne flytte min e-mailadresse med til den nye udbyder. Og her taler vi om 1996 – altså knap og nap 30 år siden: jeg var bundet til at blive hos Planet Internet. I hvert fald hvis jeg ønskede at bibeholde min e-mailadresse.
Og det ønskede jeg egentligt. Fordi jeg havde registreret mig flere steder på nettet med den mailadresse. Naturligvis havde jeg ikke et overblik over hvor jeg havde registreret mig, selvom det ikke kunne være ret meget i 1996, sammenlignet med 2024 . Alligevel var det en kæmpe opgave. Men jeg indså, at hvis jeg ikke gjorde det, så ville det bare blive noget der voksede sig større.
Jeg fik mig en e-mailadresse på et eget domæne. For så kunne jeg selv bestemme hvilken mailserver tager alle mails der bliver sendt til det domæne, uanset hvem min Internetudbyder var. Alternativet kunne have været at jeg oprettede en Hotmail-konto eller lignende – den kunne jeg også tilgå uanset hvem jeg brugte til at komme på nettet med.
Din udbyder bestemmer over hvad serveren kan
Som jeg forklarede i et andet indlæg, så er der flere måder til at styre mail på, på en server. Og hvis du har en mailadresse, som du har fået af din udbyder, så har du ingen indflydelse på hvordan serveren fungerer. Faktisk kan din udbyder uden din accept lave fuldstændig om på mailserverens indstillinger eller endda skifte den fuldstændig ud med en anden, uden at du har retten til at sige fra eller til. Det er så heller ikke nødvendigt i de fleste tilfælde. Især fordi udbyderne har et incitament til at holde dig tilfreds, og hvis din mail pludseligt ikke virker, så bliver du nok utilfreds. Især hvis dine gemte mails pludseligt alle sammen er væk.
Men det, der er problemet her, er at langt de fleste udbydere, jeg vil skønne ca. 99,9%, tilbyder at bruge en mailserver der accepterer kommunikation via IMAP4-protokollen. Simpelthen fordi det koster dem ikke årlige licenser til at holde mailserveren oppe at køre. De har så stadigvæk mange andre omkostninger, men “en krone sparet er en krone tjent” er devisen. IMAP4 har dog nogle begrænsinger som jeg har beskrevet i fornævnte indlæg. Og IMAP4 er mindre sikker end alternativet Exchange.
Der er en hel del ting du ikke har indflydelse på:
- Din udbyder kan beslutte at begrænse din mailboks’ størrelse.
- Din udbyder bestemmer selv om de vil informere dig hvis din mailboks bliver fyldt op
- Din udbyder bestemmer selv om og hvordan du stadigvæk har adgang til mailboks når den bliver fyldt op
- Din udbyder bestemmer selv hvilke ændringer du kan lave til din mailboks
- Din udbyder bestemmer hvad der sker med SPAM-mails og hvordan de vil (forsøge at) forebygge det
Og det er bare et lille udpluk.
Du er ikke din udbyders eneste kunde
Hvis du var din udbyders eneste kunde der havde en mailadresse hos dem, eller de havde kun få kunder, så ville de nok være villige til at lytte lidt til dig, hvis du har specielle ønsker. Men de fleste udbydere har rigtig mange mennesker, og de kender dem ikke personligt. De har ikke engang et personligt forhold til deres kunder i det hele taget. Så de bestemmer selv reglerne og standarderne: din mailløsning er ikke skræddersyet. Det er sikkert fint for de fleste mennesker, men specielønsker er der ikke noget der hedder.
Det korte af det lange er: du er overleveret til guderne når du har en mailboks hos din udbyder
Hvad er så løsningen?
Der er to alternativer: den ene er billig (eller faktisk gratis), den anden koster en del. Ikke alverden, for de fleste mennesker, men stadigvæk en tilbagevendende udgift. For begge alternativer gælder: du skal koble din mail fra din udbyder.
Løsning 1: en gratis mailadresse hos en uafhængig virksomhed
Du kan få en gratis mailadresse hos fx Google eller Microsoft. Du kan også vælge Yahoo eller en fjerde virksomhed som fx Mail Online. Men også her gælder det, at du ikke har meget indflydelse på mailserveren. Generelt gælder det, at jo større virksomheden er, desto større er mulighederne for at ændre visse ting. Dog skal det bemærkes, at hvis du har at gøre med en gratis konto, så er support oftest ikke tilgængelig, eller meget begrænset. Opstår der så tekniske problemer, så er du på herrens mark.
Det samme gælder hvis firmaet bag laver om på mailserveren. Altså faktisk gælder her de samme begrænsninger som hos din Internetudbyder, med den eneste forskel at du nu frit kan vælge hvem leverer dig adgang til Internettet – men du har nul indflydelse på teknikken bag din mailboks.
Løsning 2: eget domæne
Den anden løsning er derfor den bedste: “køb” et eget domæne, tilknyt en mailserver af eget valg til domænet, og opret en mailboks på den mailserver. Nu er mulighederne nærmest endeløse. Nu skriver jeg “køb” mellem gåseøjne. Og det er fordi du ikke køber et domænenavn, men kun brugsretten dertil. Hvis du skulle vælge et domænenavn der ender på .dk, så er du bundet til de regler, som DK-Hostmaster har lavet omtrent domænet. Sæt nu (igen hypotetisk) at domænet “bilka.dk” er ledig, og jeg køber det, så kan jeg hurtigt forvente at Salling Group henvender sig til mig for at sige at de har mere ret til domænet end jeg har. Og hvis jeg så nægter, og det bliver til en sag, så kan det være at jeg bliver frataget retten. Brugsretten til et .dk-domæne styres af DK-Hostmaster A/S.
Udover det med brugsret, så kan du med et domænenavn i egne hænder helt selv bestemme hvordan domænet bliver indrettet. For det første har du brug for DNS. Det står for Domain Name Service, og betyder ikke andet end at du fortæller hvilke servere bliver brugt til hvilke tjenester. Dette indlæg handler om mail. Derfor skal du få oprettet dig hos en virksomhed der kan styre DNS. Som regel koster det penge, men der findes gratis DNS-tjenester. Desværre findes firmaet Larsen Data ikke mere. Larsen Data var indehaveren af tjenesten GratisDNS – og der var det virkelig helt gratis at få oprettet denne tjeneste og vedligeholde det. De tjente deres penge på et andet område, og dermed fik de dækket udgifterne til deres servere.
Når du har oprettet DNS, skal du informere DK-Hostmaster hvem det er, du har valgt som DNS-udbyder. Derefter skal du få fat i en mailserver, og indstille DNS’en til at “pege” et såkaldte Mail Exchange Record (også kaldet MX Record) for dit domæne på den mailserver.
Her er det værd at bemærke, at der er en del virksomheder, som fx. Azehosting, der både leverer DNS og mailtjenester. Det er som regel dog kun IMAP4-servere, der tilbydes – men når du har DNS’en i orden, kan du frit vælge hvem der skal give dig en mailserver: den samme som giver dig DNS, Microsoft, Scannet, eller måske dig selv: måske vil du have din egen server stående på loftet, og få den til at styre din mail. Jeg har faktisk gjort det i mange år, indtil jeg blev træt af at jeg dermed også selv var ansvarlig for hver eneste detalje. Jeg havde også andet at lave, så jeg valgte at få et abonnement hos Microsoft. De opfylder mine behov, og jeg sparer tid. Og kommer der en dag hvor MIcrosoft ikke opfylder mine behov, mens en anden gør? Jamen så skifter jeg. Mens jeg beholder min e-mailadresse. Så længe jeg beholder mit domænenavn computernoerden.dk, vil jeg have en mailadresse der hedder [email protected].
Konklusion
Jo før du får dig en ny mailadresse, som ikke er bundet op til din udbyder, des før bliver du fri for begrænsninger. Den mest optimale er at få en mailadresse på et eget domæne, så kan du helt selv bestemme hvem skal stå for hvad. Men din Internetudbyder burde gøre det, deres branche siger de gør: udbyde Internet. Ikke andet. Ikke noget med sikkerhedspakker, wifi, tv-pakker og telefonabonnementer koblet sammen. Og slet ikke e-mail. Brug dem til at levere Internet og kobl alt andet fra.
