Fordi IT ikke bør drille
Lad os se kendsgerningerne i øjnene: IT driller. Eller måske rettere sagt: IT terroriserer:
* Du har planlagt at se en film på Netflix, og du bliver bedt om en adgangskode. Og når du indtaster den, så er den forkert.
* Du skal med flyet i morgen, og skal printe din billet, men din printer strejker
* Du skal betale med MobilePay, men du skal bruge en nyere version af appen, men din telefon vil ikke opdatere
* Nogen har hacket sig ind i din Instagram-konto
Tja, du kender det godt, ikke? Hvis ikke, så var du vist ikke havnet på denne side. Men så burde du måske, fordi … IT er ikke altid lige så samarbejdsvillig som vi gerne vil have. Og derfor har du Albert a.k.a. Computernørden.
En klog mand* sagde engang til mig: IT driller fra morgen til aften. Det handler ikke om at undgå det, men om at håndtere det rigtigt. Vi kan ikke undgå at IT vil drille. Simpelthen fordi IT er meget kompleks, hvor er der rigtig mange mennesker der piller ved ting som på den ene eller anden skal samarbejde – men de mennesker glemmer (eller kan ikke) informere alle involverede om alt.
En lang historie – jeg holder det kort 🙂
Jeg har hjulpet titusindvis af mennesker gennem min IT-karriere, som startede uofficielt i 1980’erne. I al den tid har jeg opbygget en masse teknisk viden. Men vigtigere er: jeg har gennem mange år lært hvordan mennesker håndterer IT – og hvilke fejl det medfører.
Det startede med min fars HP 101 – en meget avanceret regnemaskine, især dengang. Men selv nu kan en HP 101 mere end de fleste avancerede regnemaskiner. Jeg kan ikke prale at jeg har brugt den ret meget, men det var her mit nørderi startede: jeg fik lavet det sådan, at hvis man trykkede på den ene knap, så stod der “Hi Albert”, og hvis man trykkede på den anden knap, så stod der “Hi dad”. Et simpelt program som jeg skrev som blot syvårig.
Lidt senere kom den første Commodore 128 (storebror til den velkendte Commodore 64) ind i huset – og med den fulgte en bog om programsproget Basic til Commodore. Og jeg begyndte at skrive programkode over fra bogen til Commodore – og efterhånden ændrede jeg også lidt for at se hvad der skete. På den måde lærte jeg at programmere – og det har jeg gennem årene vedligeholdt og udbredt.
Nu er der en konsensus om blandt programmører: kan du programmere i det ene sprog, så kan du alle sprog. Måske ikke så “flydende”, men anno 2024 kan jeg bevæge mig rundt i et stort antal programsprog.
Jeg har dog ikke holdt mig til programmering, men har i stor stil brugt min tid på at hjælpe folk med deres IT-udfordringer. Simpelthen fordi jeg altid har været overbevist om at det var træls for folk når IT drillede, mens det gjorde det for mig i meget mindre grad. Og når jeg nu havde så nemt med det, så kunne andre godt få noget nytte af al den viden og mine evner, jeg har samlet på i snart 40 år 🙂
Lad mig hjælpe dig. Livet er for kort til at bøvle med ting udenfor dine interesser og kompetencer. Jeg skal ikke fortælle folk hvordan man spiller fodbold. Jeg skal ikke reparere en bil. Lad mig derfor bøvle med dit IT. Jeg har den fornødne viden, erfaring og kompetencer til det. Gør du?
Venlig hilsen
Albert van Harten
* Citat af Niels Duedahl, Adm. Direktør for Norlys