Computernoerden_thf_logo.png

Hvordan ved din computer, telefon eller tablet hvor en e-mail skal afleveres?

Hvis du i gamle dage skrev et brev til et familiemedlem eller en ven i en anden by, så var det meget enkelt: du skrev adressen på en kuvert, klistrede et frimærke på og smed kuverten i sådan en rød postkasse fra (dengang) PostDanmark eller Postvæsenet. Og hvis du ikke glemte at lægge brevet i kuverten, så havde modtageren fået brevet allerede dagen efter!

Selvom der de seneste år bliver brugt maskinel udlæsning og sågar kunstigt intelligens, er der stadigvæk en del menneskekraft der skal til for, at et brev blev afleveret hos den rette person: om ikke andet er det et menneske der kører til din adresse, for at aflevere brevet. Det er noget andet med e-mail: det går fuldstændig automatisk.

(c) Computernørden ApS, 2024

Snabel-a’et

Anno 2024 er snabel-a’et en velkendt fænomen. Og de fleste af os vil forbinde det med e-mail. I forbindelse med e-mail bruges på engelsk ordet “at” for at gengive snabel-a’et. “At” betyder “på”. Så hvis vi tager min e-mailadresse som eksempel, så hedder den egentligt albert computernoerden punktum dk. En mailadresse består altså groft sagt af to dele: et postkassenavn (delen foran snabel-a’et) som ligger domænenavnet (delen bag snabel-a’et).

Min røde postkasse

Lad os antage, at jeg vil sende en mail til en person, der har en e-mailadresse hos YouSee. Jeg vil ikke risikere at nogen får en masse uønsket mails på baggrund af denne artikel, så jeg bruger en e-mailadressse som ikke eksisterer: [email protected]. Du husker nok, at det betyder, at der er en postkasse ved navnet vanharten, som ligger domænet pc.dk. Men … det er min computer, hvorfra jeg sender mailen, bedøvende ligeglad med. Så snart modtageren bare ligner en e-mailadresse, så sender min computer mailen videre til den server, jeg har angivet i mit mailprogram. Det er min røde postkasse. I mit tilfælde er det en server af Microsoft – men det kan i teorien være hvilken som helst server. Mere om det lidt senere. For min computer er opgaven nu fuldført: den mail som jeg har sendt af sted, bliver lagt i “Sendt post”. Det er ingen garanti at den også er havnet hos modtageren, for nu begynder dens lange, om end hurtige, rejse. Dette var trin 1 i billedet overfor.

Et par millisekunder efter jeg har sendt min mail af sted, bliver den modtaget hos Microsoft. Og egentligt er Microsoft ligeglad med hvad der står foran snabel-a’et. Microsoft vil kun vide til hvilket domæne mailen skal sendes til. Der findes dog et hav af domæner. Lige som posten i gamle dage blev delt op i “Øst”, “Vest” og “Udlandet”, så dissekerer Microsoft mailadressen lidt: den læser bagfra for at finde ud af hvad topleveldomænet er: Eftersom modtageren er [email protected], er topleveldomænet i dette tilfælde dk. et kunne også være com, net, nl eller biz eller noget helt sjette. Men nu er det her dk, og derfor sender Microsoft en forespørgsel til DK-Hostmaster, som er organisationen der holder styr på alle domæner, der ender på .dk. Denne forespørgsel indeholder ikke selve mailen – den gemmer Microsoft hos sig selv, indtil der er kommet et svar. Selve forespørgslen er trin 2 i billedet overfor, og svaret er trin 3.

Det svar, som Microsoft får retur fra DK-Hostmaster fortæller Microsoft hvem styrer DNS. Dé En Es? Det står for Domain Name Service. Det er en oversigt over hvilke servere tager sig af bestemte opgaver på et givent domæne. Og der har Microsoft fået at vide, at det er EuroDNS

Du kan faktisk følge rejsen lidt: prøv lige åbne websitet https://mxtoolbox.com. Her vil du finde et søgefelt, øverst til venstre. Der skriver du domænenavnet af vores fiktive adresse: pc.dk.. Så vil du se følgende:

Resultat af en søgning på mxtoolbox.com

Og hvis du kigger i bunden af billedet, hvor jeg har markeret noget med gult, så vil du se at der står ns1.eurodns.com. Her er domænenavnet eurodns.com – så det er EuroDNS der styrer DNS for domænet pc.dk. Dét er svaret, Microsoft har fået i trin 3. Så nu sender Microsoft endnu en forespørgsel: trin 4. Og denne gang går forespørgslen til EuroDNS. Nu spørger Microsoft: “Hvad er navnet på mailserveren, der kan modtage mail på domænet pc.dk?” I tekniske termer anmoder Microsoft nu om et MX-record. Vi har allerede fået det svar fra MXToolbox, men det havde Microsoft endnu ikke, da den spurgte efter DNS. Men det svar kommer retur i trin 5: her får Microsoft at vide at pc.dk har et MX-record, der hedder fpo9.mail.dk og at den har en prioritet på 10. Der er ikke andre MX-records, så prioriteten er ligegyldigt. Nu er Microsoft næsten færdig med at behandle min mail: Microsoft afleverer mailen nu til fpo9.mail.dk i trin 6. Og det hele er foregået på mindre end ét sekund!

Nu kommer turen til YouSee

Hvis alt går vel, så er Microsofts opgave nu slut. Fordi fpo9.mail.dk er en server, som ejes af YouSee, eller TDC Group, eller Nuuday A/S, eller hvordan konstellationen nu er skruet sammen. Og nu er det YouSee der får lov til at gøre noget med mailen. Ulig Microsoft, er YouSee interesseret i HELE mailadressen, inklusiv den del foran snabel-a’et. For nu skal YouSee afgøre om der er en mailboks som hedder [email protected]. Altså, den findes ikke, men hvis vi nu lige lader som om den eksisterer, så lægger YouSee nu min mail i den postkasse, der hedder [email protected].

Det gør YouSee kun, hvis alle regler undervejs er overholdt. Jeg skrev tidligere, at jeg i teorien kunne have afleveret min mail til [email protected] på en hvilken som helst mailserver. Men i praksis kan jeg ikke. Fordi i DNS’en af MIT domæne, computernoerden.dk, er der angivet, at mails fra en hvilken som helst postkasse på domænet computernoerden.dk KUN må blive afsendt fra bestemte servere. Hvis det ikke er tilfældet, så vil YouSee afvise min mail. Det samme ville ske hvis min mail indeholdt en malware (som YouSee kan genkende), er for stor, eller … eller … eller … der er en million ting som YouSee kontrollerer. Og stadigvæk allesammen i løbet af få millisekunder. Men igen: hvis alle regler undervejs blev overholdt, så ville mailen nu ligge i mailboksen [email protected]

To protokoller

Nu er det op til apparaterne hos modtageren om at få fat i mailen. For 15-20 år siden skulle du lige oprette forbindelse til din Internet fra din computer, vha. et modem. Nu om dage har vi bredbånd og mobilt Internet – så nu er vi hele tiden koblet op – såfremt apparaterne er tændte. Og hvis de er det, så tjekker dine mailprogrammer regelmæssigt hos udbyderen – i dette tilfælde YouSee, om der er kommet ny post. Og det sker ved hjælp af en såkaldt protokol: et sæt aftaler om kommandoer, der bliver sendt fra klienten, eller mailprogrammet som det også bliver kaldt, til serveren, samt opfølgning af de kommandoer af serveren.

Indtil for et par år siden understøttede YouSee kun protokollen POP3. Den havde dog en række ulemper: en mailboks indeholder oftest flere mapper, men POP3 kan kun håndtere én af dem: indbakke. Kun mails, der ligger i indbakken bliver overført fra serveren til klienten. Desuden er POP3 designet til, at så snart en mail bliver afhentet på serveren, så slettes den derfra, og bliver lagret på klienten – altså på computeren, telefonen eller tabletten af modtageren. POP3 står for Post Office Protocol – altså Postkontorprotokollen. Her er det altså ikke et postbud der kommer hen til din postkasse, men brevet bliver, jf. protokollen afhentet på posthuset. Og dermed er den væk fra posthuset. Så kunne man lave en lille trick: der er en mulighed for at fortælle klienten, at den skal GEMME mailen på serveren alligevel i et x-antal dage, og at kendte mails ikke skal hentes igen. Men hvis du så henter din post med en ANDEN enhed, eller et andet mailprogram, så vil du modtage den samme mail der som ulæst, ny besked. Selvom du allerede har læst den på en anden enhed.

Heldigvis blev der, kort efter at POP3 var opfundet, lavet noget nyt, som blev kaldt IMAP4, eller blot IMAP. Det står for Internet Messaging Access Protocol. Og det var en kæmpe forbedring i forhold til POP3: Med IMAP er det meningen at dine mails ligger på serveren – og bliver der. Det, du så kan se på din computer, telefon OG tablet, er en gengivelse af hvad der ligger på serveren. Så længe der er forbindelse mellem din enhed og mailserveren, vil mailboksen hele tiden blive opdateret efter hvad der ligger på serveren. Med andre ord: markerer du en mail som læst på din iPad, så vil den også fremgå som læst på din computer og din telefon. Desuden vil mails, du har sendt fra telefon også blive lagret på serveren, sådan at du kan se den senere på din computer. Det betyder, at hvis dine enheder bliver stjålet alle sammen på en gang, så har du stadigvæk alle dine mails – de ligger på serveren.

Den tredje protokol

Men ak, også IMAP har ulemper. De fleste mailklienter har nemlig mulighed for at gemme kontaktpersoner, samt en kalender. Alt hvad du lægger ind i kalenderen mens du bruger IMAP – det ligger kun på den ene enhed. så der er du lige vidt hvis dine enheder bliver stjålet, går i stykker eller mister data: dine aftaler og alle mailadresser på folk du kender – de er væk. Forsvunden.

Ca. 10 år efter IMAP-protokollen blev opfundet, kom Microsoft derfor med et alternativ: Exchange. Med Exchange bliver alle mails også gemt på serveren. Men ikke kun mails, også kalenderen og kontaktpersoner bliver gemt. Desuden er det meget nemmere at gennemsøge mails efter indhold på en Exchange-forbindelse. Hvis du fx vil finde en mail der indeholder ordet “kontrakt”, og du har en IMAP-mailboks, så sender dit mailprogram en forespørgsel til serveren om den første mail indeholder ordet “kontrakt”. Mailserveren svarer: “Nej, det gør den ikke”. Så sender den en forespørgsel: “Indeholder mail nummer to ordet?” “Nej”, svarer mailserveren. Und so weiter. Selvom hver enkel forespørgsel går rimelig stærk (her taler vi igen om millisekunder), kan det alligevel tage lang tid før alle mails er gennemgået. Med Exchange bliver søgeordet sendt til serveren, og serveren får lov til at snuse rundt i mailboksen. Derefter bliver alle resultater på én gang sendt tilbage til mailklienten. Det gør det meget mere stabilt og hurtigt.

It’s all ’bout the money

Så hvorfor har de fleste udbydere så ikke Exchange? Svaret er meget enkelt: monetos. Hvis man er lidt fiks med servere, så kan man sætte en IMAP-erver op ganske gratis: selve software, der er nødvendigt for at kunne modtage IMAP.forespørgsler fra et mailprogram, er open source: du kan bruge det uden at betale for det. Går der så noget galt, så er man også selv ansvarlig for at finde en løsning, og den eneste support du kan få er via brugerfora og ens egen viden. Eller købe det af folk der har mere forstand på det. Exchange derimod koster penge. For at have en Exchange server, skal du betale en licens til Microsoft. Og Microsoft ved godt hvad de vil have for det. Det er bare ikke det, de fleste udbydere er villige til at investere i. It’s all ’bout the money!

Der er nogle udbydere hvor man kan få Exchange mod en merpris. Men prisen er ofte så højt, at de fleste mennesker ikke vil have det. Men har du engang prøvet at bruge Exchange, så vil du ikke mere tilbage til IMAP. Og slet ikke til POP3.

0
    0
    Din kurv
    Ej, der er intet i din kurv!Tilbage til shoppen