Det har intet med sygdom eller en tudse i halsen at gøre – der tænker jeg at der er andre der skal være dig behjælpelig. Jeg snakker om hosting af hjemmesider.
Sikkerheden er i top, når Computernørden har styr på din hjemmeside. Så langt så godt. Men hvad nu hvis det utænkelige sker?
Ja, du ved godt, at hvis det lykkes en hacker at komme ind i din hjemmeside, og laver en masse ravage, så smider Computernørden hackeren på porten. Der bliver ryddet op, og der bliver skruet op for sikkerheden. Det lyder som fin salgssnak, selvom det passer 100%. Men selvom Computernørden har styr på tingene, så kan der ske en hel masse uønsket.
Nye metoder, nye indgange
Hackere finder hele tiden på nye metoder. Og selvom Computernørden holder sig opdateret, kan der opstå såkaldte “zero-day-vulnerabilities”. Det betyder, at der er et sikkerhedshul som ikke er blevet opdaget af “de gode”, men udnyttet af en af “de slemme drenge”.
Desuden er din hjemmeside bygget op af moduler, som er lavet af forskellige programmører og virksomheder verdenover. Det er også bare mennesker, og de laver fejl. Heldigvis er der en stor flok mennesker der hele tiden holder nye versioner af disse moduler mod lyset, og tjekker om de kan hackes. Og hvis de kan hackes, så får programmøren påbud om at ændre det. Men også der kan det ske at en ondsindet hacker finder et hul, som ikke er blevet opdaget af en godsindet hacker.
Backup
Der kan ske alt muligt, selv hvis det ikke har noget med hacking at gøre. Det kan være at en del af din hjemmeside er blevet opdateret, fordi den ansvarlige for den del, typisk en programmør, synes det er nødvendigt. Men hvad nu hvis den ændring, opdateringen medfører, har en negativ konsekvens for en anden del af din hjemmeside? Måske ødelægger den udseendet. Eller gør at hjemmesiden slet ikke fungerer. Det er der, vi kan bruge en backup. Og der er det heldigt, at Computernørden har en daglig backup der går to uger tilbage.
Hvis et mellemled falder om
Din hjemmeside ligger ikke på en server, der ejes af Computernørden. Jeg har bare lejet mig ind hos en virksomhed, som hedder Azehosting ApS. Men Azehosting har heller ikke egne servere, som sådan. For de bruger bare hardware, som er placeret et sted i Tyskland, hos en virksomhed der hedder Hetzner Online GmbH.
Selvom begge virksomheder ser ud til at være sunde og raske (selvom de hoster), er det teoretisk muligt at der opstår en situation, hvor et af mellemleddene ikke svarer. Hvis et af de mellemled ikke er tilgængelig, så er det ikke kun “irriterende”, men også noget der kan have stor betydning for din virksomhed. For her vil det ikke nytte noget, at din backup af hjemmesiden ligger hos enten Azehosting eller Hetzner Online.
Jeg tager dig i hånden
Hos Computernørden er formålet altid, at dine arbejdsgange går så gnidningsfrit som muligt. Her kan jeg kun rådgive dig på IT-området, men nu er IT også en stor del af vores hverdag. Jeg synes, at IT ikke bør drille – men jo mindre IT KAN drille, desto dyrere bliver det for dig. Heldigvis kan jeg tager dig her i hånden, og sørge for at systemer og sammenkoblinger, som jeg har prøvet en hel del gange, også bliver gjort for dig. I sidste ende er din hjemmeside ikke så unik, at standardløsninger, selvom tilpasset dine behov, ikke kan anvendes. Det handler bare om at vide hvordan man gør. Du har derfor ingen grund til at undersøge hvordan du kobler din e-mail ordentlig sammen med din hjemmeside, hvordan du beskytter dig bedst mod hackere eller hvordan du opretter forbindelse mellem dit økonomisystem og din webshop. Bare tag fat i Albert.