Fra 1. januar 2026 bliver priserne justeret lidt.
Først det kedelige: den gamle timepris på kr. 700,00 plus moms stiger til kr. 800,00.
Men: indtil nu har jeg altid beregnet min tid pr. påbegyndt time. Der kommer jeg til at ændre noget. Og jeg sløjfter min 15-minutters-regel.

Hvis jeg ikke skal forlade mit kontor, så beregner jeg min tid fremadrettet pr. påbegyndt halve time. Ved opgaver, hvor jeg skal forlade mit kontor (enten hjemmekontor eller kontoret på Jupitervej), vil jeg fortsat beregne min tid pr. påbegyndt time. Der vil jeg så indføre en 10-minutters-regel som erstatning for min 15-minutters-regel.

Den nye 10-minutters-regel

Dette gælder så kun ved opgaver “on-premise”, “på lokation” eller hvad vi nu kalder den. Før i tiden har jeg haft en 15-minutters-regel, det bliver nu til 10 minutter. Og den går ud på, at hvis jeg kom max. 15 minutter over en hel time, så ville jeg ikke tage det som en hel ny time. Det var for at undgå at hvis jeg havde været hos nogen i en time og 1 minut, så ville det ikke blive til “2 timer”, men stadigvæk 1 time. Det skærer jeg så ned til 10 minutter i den nye tidsberegning. Af den simple grund, at jeg nok lidt for ofte har snydt mig selv, ved at sætte en opgave på 1 time og 14 minutter, mens jeg rent faktisk havde været hos en i 1 time og 17 minutter. Det er naturligvis rart for kunden, men jeg gjorde det lidt for ofte. Jeg kan stadigvæk gøre det med 10-minutters-reglen, men jeg har bare færre muligheder: jeg har 33% mindre spillerum. Undskyld 🙂

Kørselstid og kilometerpenge

Når jeg skal ud af mit kontor for at lave noget, så beregner jeg både min tid i bilen (som om det var almindeligt arbejde), og kilometerpenge pr. kørt kilometer jf. Statens Takst. Den var i 2025 DKK 3,81, og bliver i 2026: DKK 3,94.

Nogle eksempler

Fjernsupport, 27 minutter.
Før: 1 time, DKK 700,00
Nu: 0,5 timer, DKK 400,00

Værkstedsarbejde: 1 timer, 32 minutter
Før: 2 timer: DKK 1.400,00
Nu: 2 timer: DKK 1.600,00

Kontorarbejde: 3 timer, 21 minutter
Før: 4 timer, DKK 2.800,00
Nu: 3,5 timer: DKK 2.800,00

Arbejde ude hos en kunde: 2 timer, 16 minutter, kørselstid: 23 minutter, 21 km. (enkel tur).
Sammenlagt 3 timer og 2 minutter, 42 kilometer
Før: 3 timer, DKK 2.100 + kørsel DKK 160,02
Nu: 3 timer, DKK 2.400 + kørsel DKK 165,48

Arbejde ude hos en kunde: 3 timer, 6 minutter, kørselstid: 5 minutter, 4 km. (enkel tur).
Sammenlagt: 3 timer, 16 minutter, 8 kilometer
Før: 4 timer, DKK 2.800 + kørsel DKK 38,10
Nu: 4 timer, DKK 3.200 + kørsel DKK 39,40

Altså: priserne stiger, da mine omkostninger også stiger. Men under de rette omstændigheder kan du spare penge alligevel.

Jeg har ikke mejslet min timeberegning i granit. Som altid ændrer jeg gerne praksis, hvis det viser sig at det ikke virker. Det vil du naturligvis få besked om.

Du kan spare yderligere

Du kan altid købe et klippekort på 10 timer. Så sparer du 1 time væk. For den koster fra 1. januar DKK 7.200,00. Og hvis du køber den nu, inden priserne ændrer sig, kan du spare endnu mere, for så får du det til den gamle pris på DKK 6.300,00!

Ellers kan du også købe fri support mod en fast pris:
NørdOnline (ubegrænset fjernsupport): DKK 2.400,00 om året (plus oprettelse: DKK 800,00)
NørdOffline (ubegrænset hjælp ved henvendelse på kontoret/værkstedet): DKK 3.600,00 om året (plus oprettelse: DKK 800,00).

Fair-use

Både NørdOnline og NørdOffline er abonnementer, hvor du ikke bliver bonnet for timerne. Det er dog en såkaldt fair-use policy: begge er beregnet til 1 person, eller 1 enhed. Jeg laver dog ikke noget problem, hvis jeg skal hjælpe din medarbejder en enkel gang, eller et familiemedlem. Eller hvis du har købt en ny telefon, og den lige skal sættes op, selvom jeg tidligere har hjulpet dig med en anden enhed. Bare det ikke misbruges, hvor du får dine fætre og kusiner samt deres børn, eller hele din medarbejderstab på 20 ansatte får til at ringe. Eller hvis du får mig til at lave dit arbejde “bare fordi det foregår på en computer”, så skal det nok gå.

0
    0
    Din kurv
    Ej, der er intet i din kurv!Tilbage til shoppen