Daglig IT-drift

Ikke at jeg kommer hver dag – gud-bevare-mig-vel. Jeg kommer kun når der er brug for en Albert. En, der forstår hvad der nu skal til når der kommer nye regler om Dankort-terminaler. Eller påbud fra Google at der nu skal skiftes til HTTPS.

Du kan købe et klippekort hos mig, eller betale mig for en time ad gangen.

Når folk pludseligt begynder at smide med termer som du kun har hørt i film om fremtiden. Når der pludseligt kommer krav fra advokater fordi du har gjort noget ulovligt på din hjemmeside. Når du pludseligt står uden internet, eller dine kunder har fået at vide at du sidder i Irland og har fået stjålet din pas og nu har du brug for penge. Med andre ord: når dit IT-lokum brænder. Så har du brug for mig.

Eller også hvis du vil undgå at dit lokum en dag brænder.